Almuegaardens sukkerfrie bolcher


Hvad er isomalt?
Isomalt er en sukkeralkohol fremstillet på basis af sukker, det smager som sukker og det ligner sukker.
MEN isomalt indeholder kun ca. halvt så mange kalorier som sukker, det er velegnet til diabetikere, har ingen skadelige virkninger på tænderne - og så klæber isomalt ikke.

Hvad adskiller isomalt fra andre sukkererstatningsprodukter
Andre produkter fremstilles af cellulose, stivelse eller laktose. Isomalt er det eneste sukkererstatningsprodukt som udelukkende laves på sukkerroer - derfor har produktet en ren sødme uden eftersmag.

Er isomalt så alligevel sukker?
Nej, isomalt er ikke sukker, selvom det beskrives som ”det nye sukker” eller ”det sundere sukker”. I produktionen af isomalt sker en omfordeling af glukose- og fructosekomponenterne i sukker, så der opstår en ny sammenkædning ved hjælp af naturlige enzymer, og produktet bliver herefter beriget med hydrogen. Derved frembringes et nyt stof, som på flere områder kan sammenlignes med sukker: det smager som, ligner, og kan stort set behandles som sukker.

Færre kalorier
Isomalt indeholder ca. halvt så mange kalorier som sukker. Til brug ved mærkning har EU specificeret kalorieværdien for en række sukkeralkoholer til 2,4 kcal/g. Den videnskabeligt fastsatte kalorieværdi for isomalt er dog kun ca. 2 kcal/g. Sukker har en kalorieværdi på 4 kcal/g.

Kan diabetikere tåle isomalt?
Isomalt belaster ikke diabetikeres følsomme stofskifte, derimod imødegår prduktet deres energibehov. Videnskabelige studier har bevist at man ved at indtage isomalt kun ser en ringe forhøjelse af glukoseindholdet i blodet, og serum-insulin-niveauet forhøjes kun moderat. Som følge heraf kan diabetikere spise produkter der indeholder isomalt.

Hvordan reagerer tænderne på isomalt?
Isomalt er tandvenligt. Mundens bakterier kan ikke leve af isomalt, hvilket betyder at der ikke produceres syrer, og tandemaljen beskadiges derfor ikke. Af samme grund forårsager isomalt ikke caries.

Er isomalts sundhedssikkerhed blevet undersøgt?
Produktet er blevet underlagt utallige videnskabelige undersøgelser. bl.a. i Tyskland og USA. Disse undersøgelser var forudsætningen for at isomalt har kunnet registreres i de fleste af verdens lande. Der første produkt, der indeholdt isomalt, blev lanceret i september 1984. I dag findes der på verdensplan mere end 600 produkter med isomalt.

Er der bivirkninger?
Overdreven indtagelse kan - som ved andre sukkererstatningsprodukter, laktose, fibre - medføre oppustethed eller have en laksativ effekt hos personer med tendens hertil. Men disse symptomer forsvinder i reglen hurtigt igen. Hvis isomalt indtages regelmæssigt, vil kroppen gradvis vænne sig til stoffet, og eventuelle bivirkninger vil helt kunne undgås.

Hvilke produkter indeholder isomalt?
Bolcher, chokolade og bagværk kan fremstilles med isomalt. Konfektureproducenter er specielt begejstrede, fordi isomalt kan anvendes på næsten samme måde som sukker - det betyder at stoffet kan erstatte sukker i forholdet 1:1. Desuden har isomalt den fordel at f.eks. bolcher ikke klæber selvom de opbevares ved høje temperaturer. Dette gør at bolcherne kan pakkes i miljøvenlig og praktisk emballage.

Hvilke fordele har bruges af isomalt i medicinske host-ikke-bolcher?
Isomalt har en frenragende og langvarig smag uden at dette påvirker de aktive ingredienser. Eftersom Isomalt har en lavere opløselighed end sukker, varer et isomalt-bolche generelt længere. Dette betyder at de aktive ingredienser har længere tid til at gavne uden at skade tænderne.






Almuegaardens Bolchekogeri | Landevejen 4 - Lov | 4700 Næstved
Tlf: 55 76 00 99 | Email: bolcher@almuegaarden.dk | CVR: 18248247 | Handelsbetingelser